Kunsthuset Løvens Hule er et fællesskab for en række kunstnere. Kunsthuset drives til dagligt af Billedkunstner Lise Højer og hendes kæreste Thomas Brask, de har sammen taget initiativet til et fælles kunstnernetværk til glæde og gavn for kunstnere, kursister og kunder.

Et hus mange muligheder…..

I Kunsthuset Løvens Hule kan du møde følgende kunstnere:

Lise Højer

Lise Højer

Billedkunstner og Indehaver af Kunsthuset Løvens Hule

At arbejde med billedkunsten betyder for mig, at jeg kan få lov at skabe …. og kan jeg lokke et lille waouw ud af mine kunder, så er jeg flyvende og fortsætter med begejstring. Jeg elsker også at skabe andet end kunst og er iværksætter af Kunsthuset Løvens Hule. Siden 2009 har jeg undervist i male- og tegnetekniker alene af den grund, at jeg på den måde kan formidle og hjælpe andre.

lisehojer.com

Kamilla Gandrup

Kamilla Gandrup

Billedkunstner

Kamilla Gandrup har malet de sidste 16 år og har som kunstner en svaghed for stærke farver, flydende maling og spraymaling. Du vil fra Kamillas hånd finde abstrakte malerier som oftes er malet med pensler, men også spartler og maling der bliver kastet struktureret ud over lærredet. Kamilla maler med akrylmaling og spray.

Kamillagandrup.dk

Anne Schjødt

Anne Schjødt

Billedkunstner

Når jeg maler eller laver andet i mit kreative univers, forsvinder jeg helt ind i en farverig verden, hvor alt er muligt … En verden hvor det kun er fantasien, der sætter grænser …

Jeg elsker at eksperimentere med farver og former både i det abstrakte og det figurative univers.

anneschjødt.dk

Mette Maya Pedersen

Mette Maya Pedersen

Billedkunstner

‘Som barn fandt jeg glæden ved at tegne. Som voksen genfandt jeg glæden ved at tegne og male. Nu får denne glæde en særlig prioritet i mit liv, og jeg håber at glæden kan bringes videre til andre’

Du kan se et udpluk af mine malerier her i Kunsthuset Løvens Hule, hvor jeg også har mit værksted.

www.mettemaya.dk

Lone Balthervin

Lone Balthervin

Keramiker

Raku er en måde at brænde keramik på. Det betyder “rendyrket nydelse” eller “glædelige omstændigheder” og stammer fra Japan.

Efter emnet er forglødet og glaseret, skal det brændes i rakutønde. Når man tager det op af den varme tønde, får emnet sine mange krakeleringer, hvilket er det der gør raku helt unikt.

Lone Toft

Lone Toft

Billedkunstner

Jeg har som regel farver i tankerne når jeg står ved et tomt lærred, men derfra ved jeg ikke hvad der sker. Det mest spændende er, at jeg aldrig på forhånd ved hvad det endelige resultat bliver. Mine billeder udvikler sig hele tiden, nye muligheder opstår, nye farvekombinationer træder frem.

lonetoftpoulsen.dk

Birgitte Bruun Rasmussen

Birgitte Bruun Rasmussen

Tekstilkunstner

Uddannet Tekstilformidler med speciale i broderi, tekstiltryk og kulturel formidling. Kunsthåndværk – tøj, accessories, udsmykning og ting til boligen. Kurser og workshops i tekstile teknikker og kreative arbejdsmåder.

Tekstiltryk, frit broderi, filtning og tunesisk hækling. Eksperimenterende arbejdsformer på tværs af teknikker og kreativ leg med materialer.

tekstilmagi.dk

Hanne Axelsen

Hanne Axelsen

Glaskunstner

Hanne Axelsen producerer det skønneste kunst ud af glas. Hanne er vores senest ankomne kunstner og både billeder og tekst er på vej.

galleri-hax.dk