Lej staffeli eller krea-plads

Alle kan have brug for en dag hvor stikket trækkes ud og dagen fyldes med kreativitet fra morgen til aften ….

Vi har en række staffelier og kreapladser i huset, som du kan komme og benytte en hel dag for bare kr. 69 pr. person. Bare duk op så finder vi et staffeli til dig. Større selskaber bør dog booke først

Du kan vælge selv at medbringe alle de materialer du skal bruge, eller du kan tilkøbe alt hvad hjertet begærer af lækkert papir, lærreder, og akrylmaling. Så kan du være kunstner for en dag eller aften alene eller sammen med andre du kunne have lyst til at dele den oplevelse med.

Det hele står klar så du kan benytte det som selvbetjening.

Der er ikke undervisning med af nogen slags i denne løsning, men der er altid personale til stede klar til at guide dig på plads og hjælpe dig med evt. materialekøb.

Undervisning kan tilkøbes for kr. 500 pr. time.

Det kan jo være at du bliver helt vildt glad for at komme her og vil gentage succesen lidt oftere – og så er det nok en god ide at overveje et SILVER medlemsskab – køb dit medlemsskab her

Materialer

Der er adgang til både lærreder, maling, pensler og paletter i huset. Malingen tilkøbes pr. gram via et selvbetjeningssystem vi har opsat til det.

Lærreder kan også tilkøbes både billige kina-lærreder og dem af en lidt bedre kvalitet. Vi har dog kun et mindre oplag, så skal du bruge en helt bestemt størrelse er det en god ide at give besked nogle dage i forvejen.

 

Børn og staffelipladser

Børn trænger også til at komme ned i tempo engang imellem og her i huset handler det om hyggen og fordybelsen mere end det færdige resultat – det betyder ikke at vi ikke gør os umage, men vi nyder vejen mens vi gør det.

Der er plads til både store og små kunstnere i vores hus. Børn under 12 år skal blot komme sammen med voksne.

Tag dem med i Kunsthuset Løvens Hule og lad dem være kunstnere for en dag. Vi har det hele klar til en skøn dag med farver, former, grin, kaffe og te

Lej staffeliplads for kr. 69 pr person. Bare duk op så finder vi et staffeli til jer …. kommer i mange så book i god tid